Mick - .....license to drive


Køreundervisning


Inden du lukkes ud for at øve dig på kørsel i byen og på landevejen, skal du en tur via et køreteknisk anlæg og på anlæggets manøvrebane (også kaldet "kravlegården") have det indledende kendskab til biler og bilkørsel. Her vil du få en kort gennemgang af bilens funktioner og få mulighed for i et beskyttende miljø, at prøve funktionerne af.
Til sidst i forløbet - før du skal op til køreprøven - skal du igen besøge anlægget. Her skal du have et køreteknisk kursus indbefattende bremse- og undvigemanøvrer samt glatbanemanøvrer.

Når du har været på manøvrebanen (i "kravlegården") skal du ud og køre i trafikken. Undervisningen er bygget således op, at du starter med at køre på lige, ukomplicerede veje uden megen trafik. Efterhånden som du bliver dygtigere, vil du komme til at øve dig i kørsel i tættere trafik. Sidst i forløbet skal du ud at køre på motorvej samt køre i mørke.





Alt i alt et forløb hvor der tages størst muligt hensyn til dine aktuelle færdigheder og hvor du ikke presses ud i mere end hvad der er komfortabelt for dig.



Husk:  Din indlæring  =  Min udfordring